Mission

Vi ønsker at skabe en base, der er præget af struktur, kontinuitet og forudsigelighed for vores beboere således, at de oplever, at være et sted hvor de føler sig velkomne og ønskede samt en del af et større fællesskab, hvor de kan udvikle deres kompetencer hen imod et bedre liv.

Historie

Eggertshus er oprettet i 1995 med udgangspunkt i et ønske om at skabe en behandlingsinstitution for børn og unge med svære vanskeligheder.

Eggertshus er en selvejende institution med plads til otte børn/unge i alderen 6 til 18/23 år.

Endvidere er Eggertshus godkendt til at modtage unge efter SEL § 107

Ligesom vi kan tilbyde Den 3-årlige Særlige Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, STU.

Eggertshus er et totaltilbud, idet vi i samarbejde med skoleforvaltningen i Svendborg kommune, kan tilbyde intern skoleundervisning, hvis der måtte være behov for det.

Fra skolestart 2015 er vi ligeledes godkendt til at modtage seks eksterne elever i skoledelen.

I dag består Eggertshus af en afdeling for døgnbehandling som er beliggende i Svendborg by, samt en skoleafdeling som er placeret i Egebjerg.

Socialtilsyn Syd har godkendt Eggertshus og fører det lovpligtige tilsyn med driften.

Svendborg kommune fører tilsyn med undervisningstilbuddet på Eggertshus.

Vision

Vores tilbud tager udgangspunkt i at vi inden for vores målgruppe og arbejdsfelt, har et ønske om at udvikle og udføre faglige og kreative behandlingsmetoder til gavn for vores beboere med skyldig hensyntagen til at dette foregår i den periode hvor de også gennemlever deres barndom. Høj faglighed og kvalitet er nøgleord i vores tilgang, til såvel vores beboere, som til vores kollegaer. Vi lytter til alle; beboere, pårørende og andre fagpersoner, går i dialog og siger, hvad vi tænker. Ligesom vi sætter handling bag vores ord.

Eggertshus vil være nationalt anerkendt for at være et behandlingstilbud der skaber resultater i behandlinger af udsatte børn og unge på baggrund af høj faglighed. Vi vil være førende indenfor behandling af børn med tilknytningsforstyrrelse.

Organisation

Eggertshus er stiftet af Lene Mathiesen og Benny Nyholm i 1995. Som en selvejende social fond og er således ledet af en bestyrelse. Den daglige ledelse varetages af forstander og pædagogisk leder Lene Mathiesen samt souschef og økonomiansvarlig Benny Nyholm.

Undervisningsafdelingen består af tre faguddannede lærere og en socialpædagog og ledes dagligt af Speciallærer Jens Søgaard.